Undersøgelsen indebærer tre forskellige fokus
Et sociokulturelt blik
- Hvordan konstrueres sprog, kultur og viden?
 - Influerer Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) de udvalgte læremidler?
 - Hvilken indflydelse har læreplaner på undervisningsmidler, fx ved målstyring?
 - Hvor godt er lærere udrustede i deres sprogfag til at påtage sig undervisning og at kunne imødekomme elevernes behov på et bredt niveau?
 - Hvilke tilbud om kompetenceudvikling tilbydes lærere: sproglige færdigheder vs. didaktik/ sprogpædagogik?
 
Et didaktisk blik
- Hvilket ordforråd repræsenteres i læremidlerne, herunder frekvens –emne /domæner – akademisk ordforråd?
 - Hvordan imødekommer didaktiske og pædagogiske brugsvejledninger en mulig diversitet i lærergruppen som underviser i dansk og svensk?
 - I hvilken grad imødekommer de udgivne læremidler en differentieret elevgruppe/lærergruppe?
 - I hvilket omfang bruges digitale læremidler i sprogundervisningen? Hvordan/i hvilke tilfælde/didaktisk tanke?
 - Hvilke didaktiske sprog- og kulturteorier er synligt underliggende i læremidlerne?
 
Produktion af læremidler
- Hvem beslutter, hvilke læremidler der er brug for?
 - Hvilke kriterier bliver der lagt til grundlag vedrørende målgruppen (lærere og elever) når nye midler skal produceres?
 - Hvilke kriterier bliver der sat når lærebogsforfattere bliver valgt?
 - Hvilke vejledende definitioner får lærebogsforfattere når de bliver ansat?
 - Hvilke kriterier bliver der brugt angående indhold, sværhedsgrad og omfang for at støtte eleverne i at opnå læseplaners kompetencemål.
 
